Er I ved at planlægge en større rejse? Det kan ligefrem være, det er bryllupsrejsen, der venter forude. Så har I med garanti også været i gang med at se på mulige destinationer. Det kan være, I gerne vil noget, der er lidt vildere end det, I er vant til fra sommerferien. Har I overvejet en tur til Indonesien?
Når folk rejser til Indonesien, er det typisk Bali, der er destinationen. Øen har sine store naturperler med sandstrande og lækre skove, men det er ikke den eneste ø, der har det at byde på. Lombok kan være en rejsedestination, der ender med at give jer en endnu bedre oplevelse. Her er måske knapt så mange turister, naturen minder om Balis – og så får I lige kronen på værket i form af en vulkan, I kan gøre til en dagsrejse at bestige.
Få rejsen arrangeret for jer
Synes I, det er svært at sætte sig ind i alt fra maden til hotellerne, når destinationen ligger på den anden side af kloden? I er langt fra alene. Mange synes, det kan være en udfordring, og derfor er det da også oplagt at booke turen gennem et dansk rejsebureau. På den måde er der sørget for tingene for jer, og I har mulighed for at få indflydelse på de ting, I skal opleve.
Det kan endda være, I gerne vil have guider med på en del af jeres ture – der er mange lokale guider, der er vant til at give sådanne ture til turister, der gerne vil opleve øens autentiske natur og kultur og virkelig give jer noget med hjem, I kan huske tilbage på med glæde.
Andre former for rejser
Er det ikke lige bryllupsrejsen, du har i kikkerten? Hvis ikke du har en partner eller ven at rejse med, men stadig gerne vil opleve den del af verden, kan det godt virke som et stort skridt at tage, når man ikke kender andre. Derfor kan du overveje en grupperejse.
Der findes flere forskellige rundrejser i Indonesien som grupperejser, hvor I har dansk rejseleder og rejser mellem seks og 20 personer sammen. Selvom det ikke er mennesker, du kender på forhånd, giver det dig noget tryghed i form af andre, der snakker samme sprog og kommer fra samme land, så I trods alt har noget at være fælles om – og så er den type af rejsen helt perfekt til at forme nye venskaber på tværs af Danmark.